Ingefær (Zingiber officinale) er en gammel kulturplante fra Sydøstasien. Den del, man spiser, er plantens tykke jordstængel, som i hverdagssproget kaldes ingefærrod. Roden bruges frisk, tørret og stødt, syltet og kandiseret i køkkener over hele verden. Her er viden om planten og råvaren samlet i tre afdelinger: Planten, Køkkenet og Opskrifter.
Hvor kommer ingefær fra?
Ingefær stammer fra Sydøstasien. De tidligste spor af dyrkning findes hos austronesiske folk, og planten kendes ikke fra naturen i vild tilstand: den er en ren kulturplante, og dens præcise oprindelse er ikke fastslået.
Herfra bredte dyrkningen sig. Ifølge engelsk Wikipedia nåede ingefær for omkring 3.500 år siden til Sri Lanka og Sydindien, og handelsfolk bragte den fra Indien til Mellemøsten og Middelhavsområdet omkring 1. århundrede e.Kr. I dag dyrkes ingefær i det meste af den tropiske del af verden, og mest i Indien. Forløbet er beskrevet på siden om ingefærens historie.
Ingefærens former
Samme rod ender i køkkenet i flere former. Tabellen giver et første overblik.
Form
Kort om den
Læs mere
Frisk rod
Jordstænglen med skræl. Unge rødder er saftige og milde, ældre er tørrere og mere trævlede. Rå ingefærrod består af ca. 80 % vand.
Det danske ord ingefær kommer ifølge Den Danske Ordbog fra nedertysk ingever, som igen stammer fra oldfransk, latin og græsk og til sidst fra sanskrit. Rejsen gennem sprogene er samlet på siden om ingefær på engelsk.
Man møder også udtrykket „dansk ingefær“. Det dækker over vilde arum-planter, som er giftige og ikke har noget med ingefær at gøre. Siden om dansk ingefær viser, hvordan de kendes fra hinanden.