Dansk ingefær – de giftige arum-arter, der ikke er ingefær

„Dansk ingefær“ er ikke ingefær. Navnet bruges i dag oftest om dansk arum (Arum cylindraceum), mens plettet arum (Arum maculatum) også har heddet dansk ingefær. Begge planter er ret giftige, de hører til arum-familien og ikke ingefærfamilien, og de kan ikke bruges som erstatning for ægte ingefær. Rødderne kan have en ingefæragtig lugt.

Vigtigt: Dansk arum og plettet arum må ikke spises eller bruges i madlavning. Ved mistanke om forgiftning kan man kontakte Giftlinjen. Er der tale om en akut og alvorlig situation, ringes der til alarmcentralen på 112. Siden indeholder ingen råd om, hvordan en forgiftning håndteres.

Hvad er dansk ingefær, og er den giftig?

Begge arter vokser vildt i Danmark, og begge betegnes som ret giftige. Dansk arum har også det botaniske synonym Arum alpinum ssp. danicum. Ifølge dansk Wikipedia har plettet arum også heddet dansk ingefær, men navnet bruges i dag oftest om dansk arum.

Slægten Arum har tre arter i Danmark: de to ovenfor og italiensk arum, som bl.a. nævnes som mulig krydsning med en marmoreret form af plettet arum. Hybrider kan opstå mellem alle formerne og er ifølge Wikipedia næsten umulige at artsbestemme med sikkerhed.

Sådan kender man dansk arum

• Blade: spydformede og altid uden pletter. Bladpladen er 10–30 cm.
• Størrelse: planten bliver ca. 25–40 cm høj.
• Blomsterstand: de mange små blomster sidder på en kolbe, der typisk er violet og omkring to tredjedele så lang som hylsterbladet. Hylsterbladet er 7–15 cm og bleggrønt til græsgrønt.
• Knold: skiveformet og lodret med en diameter på 2–5 cm. Den ligger dybt i jorden.
• Frugter: frugtstanden er ca. 7 cm lang, og bærrene er matte.
• Tid på året: bladene kommer frem fra sen vinter til tidligt forår, og planten blomstrer i maj–juni.

Sådan kender man plettet arum

• Blade: spydformede, oftest med større eller mindre brunlilla eller lilla pletter. Der findes også former uden pletter.
• Størrelse: ca. 15–35 cm i alt, med bladplade og hylsterblad på 10–20 cm.
• Blomsterstand: hylsterbladet er blegt grønt til gulgrønt, nogle gange med violet kant eller pletter. Kolben er oftest violet, sjældent gul, og omkring halvt så lang som hylsterbladet.
• Knold: vandret og 2–3 cm lang. Ifølge dansk Wikipedia er det et pålideligt kendetegn i forhold til dansk arum.
• Frugter: frugtstanden er ca. 3–4 cm lang, og bærrene er blanke.
• Tid på året: bladene kommer frem fra sen vinter til tidligt forår, og planten blomstrer i maj–juni.

Forskellen på dansk arum og plettet arum

Kendetegn	Dansk arum	Plettet arum
Blade	altid uden pletter	oftest med pletter, men former uden pletter findes
Knold	skiveformet, lodret, 2–5 cm i diameter	vandret, 2–3 cm lang
Kolbe i forhold til hylsterblad	ca. to tredjedele	ca. halvdelen
Frugtstand	ca. 7 cm, matte bær	ca. 3–4 cm, blanke bær

Det mest pålidelige kendetegn er knolden. Former af plettet arum uden pletter kan være svære at skelne fra dansk arum, men de har ifølge Wikipedia en mindre frugtstand end dansk arum.

Levested og udbredelse

Dansk arum vokser i næringsrige skove, krat og hegn og foretrækker fugtig skovjord eller mosejord, der ikke er alt for våd. I Danmark findes den hist og her på øerne og i det østlige Jylland, men mangler i Nord- og Vestjylland. Plettet arum vokser i næringsrige skove og parker og er forvildet fra haver. Den foretrækker samme slags jord, mangler i dele af Jylland og er lokalt ret almindelig. I Skandinavien findes begge arter kun i Danmark.

Ikke i familie med ægte ingefær

Ægte ingefær (Zingiber officinale) hører til ingefærfamilien (Zingiberaceae) og kommer fra Sydøstasien. Arum-arterne hører til arum-familien (Araceae) og vokser vildt i Danmark. Ligheden stopper ved, at rødderne kan lugte lidt ens. Se ingefærplanten for ægte ingefærs botanik og oprindelse.

Kan man dyrke sin egen ingefær?

Ægte ingefær kan dyrkes i en potte i Danmark, typisk indendørs, men det er ikke den samme plante som dansk ingefær. Forspiring, jord, varme og høst er beskrevet på siden dyrk ingefær i potte. Dansk ingefær er vilde arum-planter og skal ikke dyrkes som krydderi.

Hvordan bekæmper man dansk ingefær?

De kilder, der er brugt her, giver ikke en vejledning i bekæmpelse. Derfor kun nogle generelle punkter:

• Planten er giftig og må ikke spises. Brug handsker, når den håndteres.
• Knolden ligger dybt i jorden. Den mest nærliggende metode er at grave knolden op, men det kræver en dyb opgravning.
• Kontrollér først, at det rent faktisk er arum. Hybrider og uplettede former kan være svære at skelne.
• Ved større bevoksninger kan en gartner rådgive.

Mere om ingefær

Ingefærens botanik, navn og historie findes på forsiden, og navnets rejse fra sanskrit er samlet på siden om ingefær på engelsk.